Digitale skovkort, markkort og naturkort

​

På baggrund af mere end 25 år erfaring tilbyder Faurholt Skov & Natur at udføre

driftsplanlægning og registrering og tegning af skovkort. 

Til arbejdet bruges KW-plans software. 

​​

Virksomhedens tilbyder:

• Digitaliseret kortlægning af skov-, landbrug og naturarealer

• Registrering af status-opgørelser og udarbejdelse driftsplaner for skovbrug

• Feltregistrering, taksation og ressourceopgørelse af skov

• Feltregistrering og identifikation af nøglebiotoper i skov

• Sammenstilling af div. offentlige registreringer mv. på kort

​​

​​​​​​​​

Registrering til oprettelse af nyt skovkort ved brug af skyggekort

​

Nyregistrering af en skov for at tegne et ny skovkort indledes ofte med at tegne

skovens varige faste linjer ind i GIS-programmet. De faste linjer kan være

ydergrænser, spor og grøfter. Disse identificeres lettest vha et terræn

skyggekort som baggrund. Dette gøres hjemme fra kontorstolen.

På den måde ligger en masse faste givne linjer fast inden feltregistreringen går

i gang. På den måde skal kun mere tvivlsomme linjer, f.eks. bevoksningsgrænser,

identificeres i felten ved en fysisk gennemgang af skoven.    

​​

​​​​​

Gennemgang og feltregistrering af skovens arealer og ressourcer

​​

Under gennemgangen af skoven registreres skovens arealer, bevoksningernes vedmassedata og evt.

offentlige udpegninger og nøglebiotoper.

En grundigt gennemarbejdet og fyldestgørende bevoksningsliste, som indeholder de enkelte bevoksningers

vedmassedata er et vigtigt grundlag for forvaltning og drift af skoven som driftsgren. 

Ligeledes en bevoksningslisten udgangspunkt for en driftsplan for skoven. 

​​

Skovgennemgangen under feltregistreringen kan også være med det for øje, at registrere skovens

grønne værdier. F.eks. ved registrering og beskrivelse af skovens nøglebiotoper. Nøglebiotoer er særligt

natur-værdifulde arealer med høj biodiversitet. 

Nøglebiotopregistreringen er en naturlig forlængelse af et såkaldt Pas-På-Kort, som indeholder div.

offentlige udpegninger og registreringer. 

​​

​

​​

​

Traditionel driftsplanlægning

​

Faurholt Skov & Natur tilbyder udarbejdelse af en traditionelle driftsplaner, der som udgangspunkt består af:

​

• Målsætning og beskrivelse

• Kort og bevoksningsliste

• Arealsammendrag

• Vedmassesammendrag

• Tilvækst- og hugstberegning​

​

 

Målsætning og beskrivelse

​

Skovejer fastlægger evt. i samarbejde med driftsplanlægger det langsigtet mål for skoven. Målet gøres operationelt og målbart gennem vurderinger af konkrete tal for skovdriften.

Dernæst beskrives grundlaget for driftsplanens tilblivelse, dvs. hvordan kortet er udarbejdet og arealregistreringen er gennemført. Det anbefales absolut, at driftsplanlægningen foretages på baggrund af et nyrevideret kort og bevoksningsliste. Ellers bliver alle beregninger og sammendrag baseret på størrelsen af det givne ikke opdaterede areal.

​
 

Kort og Bevoksningsliste

​

Bevoksningslisten indeholder oplysninger om de enkelte bevoksningers data, som er indsamlet ved bevoksningsregistreringen. Det kan være oplysninger som træart, højde, diameter, vedmasse m.m.

​
 

Arealsammendraget

​

Arealsammendraget dannes ud fra bevoksningslisten og viser skovens areal fordelt på driftsklasser og aldersklasser.

​
 

Vedmassesammendraget

​

Vedmassesammendraget dannes ud fra bevoksningslisten og viser skovens vedmasse fordelt på driftsklasser og aldersklasser. Den stående vedmasse bør være bestemt rimeligt nøjagtigt, da denne ligger til grund for fremskrivning af vedmasser og beregning af skovdriftsplanens aktiviteter så som hugstudtag. Bevoksningsregistreringen kan derfor suppleres med en taksation. 

​
 

Tilvækst- og hugstberegningen

​

Tilvækst og hugst beregnes for kommende 10 til 20-årige periode. Tilvæksten beregnes på grundlag af de tilvækstoversigter, der er repræsentative for skovens tilvækstpotentiale/-vilkår ud fra de enkelte bevoksningers træart, alder og bonitet.
Udhugning beregnes ud fra en standardiseret udhugningsplan.

Hovedskovningerne kan beregnes ud fra generelt definerede omdriftsaldre eller en lokaliseret foryngelsesplan og fastlægges i samarbejde med skovdistriktet. Den lokaliserede foryngelsesplan indeholder oplysninger om hvilke bevoksninger, der skal forynges i perioden samt hvilken træart, der skal forynges med.

Vedmassen specificeres primo og ultimo for perioden, og eventuelle vedmasseudviklinger beskrives.

​

​